Socialdemokratiets arbejdsprogram: “Fremtidens Danmark” 1945.
På Socialdemokratiets kongres d. 19. – 22. august 1945 vedtog partiet et arbejdsprogram: “Fremtidens Danmark”. Programmet var hovedsageligt skrevet af Jens Otto Krag (1914-1978).
Nedenfor er et uddrag af “Fremtidens Danmark”.
Spørgsmål:
Brug kilden nedenfor til at besvare spørgsmålene.
1. Hvordan kan det være, at “Danmark har en bedre Udgangsposition end noget andet europæisk Land.” Forklar og begrund.
2. På hvilken baggrund er “Fremtidens Danmark” skrevet? Hvad er gået forud for Socialdemokratiets lancering af dette program?
3. I programmet nævnes et grundlæggende samfundsproblem. Hvilket problem er der tale om ifølge Socialdemokratiet?
4. Hvorfor er dette et problem ifølge kilden? Forklar og begrund med citater fra kilden.
Kilde: “Fremtidens Danmark” 1945. Uddrag.
[…]
Et Mareridt er endt.
Danmark er frit.
Over hele Verden har Freden holdt sit Indtog.
Hvorledes bliver denne Fred? Vi ønsker, at det maa blive en lykkelig Tid – men vi er ikke sikre paa, at Ønsket opfyldes. Tværtimod ved vi, at store politiske og økonomiske Vanskeligheder truer Fremtiden, maaske Freden selv.
Danmark har en bedre Udgangsposition end noget andet europæisk Land, der har været inddraget i Krigen. Intet Folk er materielt kommet saa godt gennem Sværdtiden som vi. Det tyske Angreb paa Europas Frihed er druknet i Blod, og Tysklands Byer er delvis lagt i Ruiner. Men desværre var det ikke alene i Angriberlandet, at Lysene sluktes, Husene knustes og Folket decimeredes. Ogsaa andre Nationer ramtes. Vi derimod har det væsentligste i Behold: Byerne, Transportnettet, Produktionsapparatet, Mændenes og Kvindernes Liv og Førlighed.
Dette giver Danmark alle Betingelser for en god Start.
Alligevel er det ikke uden Bekymring vi retter Blikket og Tankerne fremad. Adskillige Farer truer Verdens Velstand og Lykke, ogsaa Danmarks.
Krige kan vælte Tyranner fra Tronen eller sætte dem paa Tronen; Krige kan ændre Landegrænser, give nogle Folk Frihed og andre Undertrykkelse. Krige kan være imperialistiske Magters Kamp om økonomiske Privilegier – det kan ogsaa være en Række Nationers forenede Kamp om at slaa et Voldssystem til Jorden. Krige knuser Magt, skaber ny Magt, flytter og omfordeler Magten – men Krigen i sig selv løser ingen Problemer.
Verden er siden 1939 blevet en nazistisk Trusel kvit, men tilbage staar et økonomisk System, der ikke formaaede at løse Førkrigstidens Problemer. Dette økonomiske System har i samme Grad som Krigen bragt Sved og Taarer over Menneskeheden, naar Kriserne, Nøden og Arbejdsløsheden for Alvor svang Pisken. Disse tilbagevendende Kriser havde en ikke uvæsentlig Andel i de politiske Rystelser, der igennem Trediverne truede Demokratierne og Freden for til sidst at føre til Nazismen og Krigen. Før vi har ændret dette System, har vi ikke renset ud hverken til Bunds eller til Tops. Krigen og Krigsøkonomien har rokket alvorligt ved dette System. Nu maa det aldrig vende tilbage. Det formaaede ikke at løse Førkrigstidens Problemer – og det vil endnu mindre kunne løse Efterkrigstidens. Det vil blive en Kilde til nye Kriser, mere Arbejdsløshed – maaske til nye Nazismer og nye Krige.
Det er ligegyldigt, hvad man kalder dette økonomiske System. Vi Socialdemokrater plejer at kalde det Privatkapitalismen. Maaske kunde man i moderne Tid med større Ret kalde det Monopolkapitalismen, fordi det domineres af monopolagtige Sammenslutninger (Karteller, Truster, Syndikater, Prisaftaler), der ikke er dannet med det Formaal at forbedre og billiggøre Produktionen, men tværtimod for at skabe større Gevinst til Virksomhedernes Ejere.
Karakteristisk for det nuværende System er:
– de urimelige Uligheder i Indkomst- og Formuefordeling,
– de stadig tilbagevendende Kriser,
– de Skel, der sættes i Befolkningen økonomisk, uddannelsesmæssigt og kulturelt.
Mest iøjnefaldende er Kriserne. Med uregelmæssige Mellemrum bliver Samfundet sygt. Produktionen og Samhandelen gaar tilbage med rivende Fart. Hele Verden bliver fattigere. Fabrikker og Miner gaar i Staa eller kører paa delvis Drift. Jord ligger udyrket hen. Prisfald rammer Producenterne med Fattigdom og Afgrøderne tilintetgøres for at standse Faldet. Alle taber i Indkomst, men værst rammes de smaa i Samfundet. Arbejderne af Arbejdsløshed, Haandværkere, Fiskere, smaa Landbrugere og Industridrivende af Afsætningsvanskeligheder og Prisfald. Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke Arbejderne alene, men hele den brede Befolkning.
[…]